Services

Alsidigt tømrerarbejde

A.Vaabengaard ApS er et tømrer-og snedkerfirma med stærke rødder i Nordjylland. Med værksted i Pandrup udfører vi alt fra trækonstruktioner til specialløsninger. Firmaet har gennem de seneste 10 år udført tømrerarbejde og tæller i dag 4 mand: Tømrermester Anders Vaabengaard, 2 svende og 1 lærling. Vi leverer skræddersyet arbejde til både private og erhvervskunder, hvor kvalitet og præcision er vores kerneprincipper.

Renovering og modernisering

Vi udfører meget renoveringsarbejde i Nordjylland og på Sjælland. Det drejer sig især om renovering af ældre villaer eller lejligheder, hvor man ønsker at bevare den originale stil, men samtidig bringe moderne fornødenheder til ejendommen. Vores arbejde er centreret omkring det gode håndværk og bygherres vision for projektet. Derfor er vi heller ikke blege for at rådgive og komme med alternative løsningsforslag, der kan bringe projektet tættere på det ønskede resultat.

Montering af køkken, bad og garderobeelementer

A. Vaabengaard udfører månedligt køkkenmontager for flere kendte køkkenleverandører. Det er ofte opgaver, der kræver pertentlighed og know-how, og vi sætter en ære i at løse opgaverne korrekt. Der monteres også bad og garderobeelementer, hvis det ønskes. Det er oftest Anders, der varetager køkkenmontager i firmaet.

Gulvlægning

Vi leverer professionel gulvlægning med afsæt i bygherres ønsker for projektet. Der udføres især sildebensgulve, plankegulve, parketgulve mv. men vi er også leveringsdygtige i andre løsninger. Vi har gode samarbejdspartnere til at rådgive og udføre relevant finish og lakering.

Sildebensgulv, tømrer, nordjylland

Udskiftning af døre og vinduer

Vi har mange års erfaring med udskiftning af døre og vinduer i villa og etagebyggeri. Vi rådgiver og vejleder gerne i opstartsfasen, hvor der skal tages stilling til, hvilke døre og vinduer, der kan skabe det mest harmoniske udtryk for ejendommen. Holdbarhed og slidstyrke er også emner, vi tager i betragtning, når vi giver vores besyv med i beslutningsprocessen.

Anneks og tilbygninger

Der opføres anneks og tilbygninger i trækonstruktion. Da firmaet er placeret kystnært, har vi god erfaring med opførsel af anneks og tilbygninger i sommerhusområderne med omtanke for eksisterende byggeri på grunden. Eksempler på anneks byggeri kan være et gæsteanneks, sauna, kontor mv.

Ny tagkonstruktion

A. Vaabengaard udfører også nye tagkonstruktioner skræddersyet efter bygherres behov og ønsker. Vi sikrer løsninger, der matcher dine krav og forventninger. Vi udfører også renovering af eksisterende tag og bevarer, hvor det er hensigtsmæssigt.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Har du brug for en behagelig og erfaren tømrer til dit næste projekt? Kontakt A.Vaabengaard i dag, og lad os omsætte dine idéer til virkelighed. Ring til Anders på tlf. 40116658 eller e-mail anders@a-vaabengaard.dk for at få en faglig vurdering og et uforpligtende tilbud.